TDC’s ”politik vedrørende erotisk indhold” kan læses på selskabets officielle hjemmeside, hvor der bl.a. står:

”TDC er en moderne virksomhed og en del af det omgivende samfund. Derfor tilbyder TDC erotiske indholdstjenester, men vi agerer ordentligt og ansvarsfuldt.”

Jamen så er det på plads, lad os så få gang i gangbang-voldtægtspiraterne!

Men spøg til side: Der kan altså ikke være diskussion om, at TDC systematisk og helt åbenlyst beskæftiger sig med distribution og markedsføring af pornografi.

Ikke desto mindre er TDC en af Tivoli A/S’ officielle sponsorer. Eksempelvis var TDC officiel sponsor for The Voice-koncerten i Københavns Tivoli d. 21. september 2009 og nævnes som officiel sponsor i Tivoli A/S’ årsrapport fra 2009.

TDC har i årevis afholdt sin ordinære generalforsamling i Tivolis Koncertsal, senest 20. august 2009, men det er tilsyneladende først, da TDC blev officiel pornodistributør, at et officielt samarbejde opstod mellem TDC og Tivoli A/S.

---o0o---

Et andet eksempel er Arp-Hansen Hotel Group, en privat virksomhed, som rundt om i København ejer en række store, kendte hoteller:

Gentofte Hotel
Grand Hotel Copenhagen
Hotel 71 Nyhavn, Copenhagen
Hotel Copenhagen Island
Hotel Copenhagen Strand
Hotel Opera, Copenhagen
Hotel Phoenix Copenhagen
Hotel The Square, Copenhagen
Hotel Wakeup Copenhagen
Imperial Hotel Copenhagen
Tivoli Hotel, Copenhagen

Ligesom de fleste andre hotelkæder distribuerer Arp-Hansen Hotel Group pornofilm via de betalingskanaler, der kan ses af gæsterne på tv-apparater i hotellets værelser.

Hvis man checker ind på eksempelvis Imperial Hotel i København og tænder for det tv, der er på værelset, ser man som det allerførste en menu, der tilbyder seks valgmuligheder, deriblandt ”adult”, som er en engelsksproget betegnelse for porno. Porno er altså det allerførste, man får tilbudt, når man som kunde hos Arp-Hansen tager sit hotelværelse i brug og tænder for tv’et. Arp-Hansen Hotel Group ved godt, hvad kunderne vil have, og hvad de ønsker at levere.

De følgende billeder er taget på Hotel Imperial (hvor jeg fik oplyst, at man arbejder på at forbedre den meget dårlige tv-billedkvalitet):









På Hotel Imperial kan man i kategorien ”erotik” i skrivende stund vælge mellem følgende film, der på en blanding af dansk, tysk og engelsk præsenteres som anført:

• ”Arsch-Anbetung”: ”Verpasst nicht diese auswahl an saftigen, runden und festen Hinterteilen!”
• ”Bossy Girls” / ”Bossy Sluts”: “Buk dig og gør hvad disse dominerende kvinder siger eller det har hardcore konsekvenser!”
• ”Filthy Fetish Dolls”: “Break out the latex and leashes, the Filthy Fetish Dolls wanna come out and play!”
• ”Girls Behind Bars” / ”Sluts Behind Bars”: “Penny Flame gør en masse for hendes beskidte tanker med sexede indsatte og vagter”
• ”Jerk and Swallow Nr. 2”: “A dirty dozen scenes in glorious explicit close-up action!”
• ”Spanking Girls” / ”Asian Spanking Sorority Girls”: “Disse liderlige studerende får det meste ud af college og de går hele vejen!”
• ”SXTV 2010 Series 6”: “New for 2010.. No talking, just pure hardcore sex action all the way!!”
• ”SXTV 2010 Series 7”: “New for 2010.. No talking, just pure hardcore sex action all the way!!”
• ”XXX Hardcore 2010: Series 7”: “An amazing new collection for 2010 with some of the best hardcore scenes around!!”

Ligesom hos TDC er der tale om komplette, seksuelt eksplicitte hardcore-pornofilm af den type, man kan finde i enhver normal pornobutik, med masser af analsex og mundsprøjt.

Udvalget sigter primært på det mandlige publikum; der er intet specielt for kvinder eller par. Hvilket kan undre, eftersom Hotel Imperial har en kvindelig direktør, Malene Friis, ligesom der generelt er mange kvinder i ledelsen hos Arp-Hansen, deriblandt Dorte Krak (administrerende direktør), Julie Heinen (direktør), Signe Larsen (direktør), Anne Louise Poulsen (direktør) og Birthe Becker Schultz (salg/marketingdirektør). Men man har altså på det seksuelle område valgt primært at servicere de mandlige kunder.

At se en pornofilm på Hotel Imperial koster 110 kroner, men man kan også vælge et Special Offer, der giver adgang til alle services for 225 kroner. Skærmbilledet oplyser venligt, at dette Special Offer vil blive ”Charged on your bill as Media”, underforstået at der ikke kommer til at stå hverken adult eller porno.

Selvom man har boet på Hotel Imperial og betalt for billeder som disse:







Undersøgelser fra bl.a. New York Times og TV2 har vist, at pornofilm for de hoteller, der tilbyder porno, udgør den største roomservice-indtægt. Således må man med rimelighed antage, at distribution af porno udgør et solidt økonomisk fundament for Arp-Hansen Hotel Group.

Ikke desto mindre har Tivoli A/S indgået et yderst synligt samarbejde med Arp-Hansen Hotel Group, primært omkring det såkaldte Tivoli Hotel, der åbnede i København torsdag den 1. juli 2010. Annoncer for dette fælles projekt havde i 2010 stor synlighed på især internettet. Brochurer for Tivoli Hotel ligger nær tv-skærmen på værelserne i Hotel Imperialet. Og den officielle hjemmeside for Københavns Tivoli linker til Hotel Imperial og alle de andre Arp-Hansen porno-hoteller:



Så igen har Tivoli A/S altså selv associeret sig med en af Danmarks store pornodistributører.

Endnu et glimt fra Hotel Imperial:







Selvom Arp-Hansen Hotel Group helt utilsløret sælger porno på sine hotelværelser, indgik samarbejdet mellem Tivoli A/S og netop Arp-Hansen Hotel Group i Sø- og Handelsretten som et argument for, at Tivoli A/S skulle have erstatning for brug af ordet ”tivoli” i titlen på en erotisk tv-programflade. Argumentet var, at hverken Tivoli A/S eller Arp-Hansen Hotel Group kunne associeres med et firma, der er associeret med porno.

Men sandheden er altså, at Arp-Hansen Hotel Groups hotelværelser fungerer præcis som pornokabinerne i enhver større pornobutik, hvor man træder indenfor, låser døren bag sig og betaler for i ro og mag at kunne onanere til pornofilm af denne type:



På trods af, hvad Tivoli A/S påstod i Sø- og Handelsretten, er det svært at se, at pornoassociation skulle kunne forhindre et samarbejde mellem eksempelvis et firma som Tivoli A/S, der ”i høj grad henvender sig til børn”, og et firma som Arp-Hansen Hotel Group, der på den mest pornografiske måde, det er muligt at tænke sig, i høj grad henvender sig til voksne!

---o0o---