|
|
Var det besøg af min afdøde mand?
31-01-2007 - 11:16
27. februar sidste år døde min mand kun 44 år gammel. Han var englænder og noget "vild" kan man vist godt sige. Levede livet i yderste bane, men ægte kærlighed var det imellem os. Der skete mange mærkelige ting, da hans mor og søstre kom fra England, for at hjælpe mig med begravelsen. Dvs. Han skulle kremeres og tilbage til England, for at ligge på familiegravstedet. En af de mærkelige oplevelser var, da jeg sad og så Garito over skulderen fra min PC. Der var et ord jeg ville gætte på, for jeg ville gerne vinde de 2000 kr. der var på spil. Jeg går over i min bogreol og slår op under "R", og ud falder to tusindkronesedler!!! Min mand har åbenbart gemt dem dér! Fik han mig til at kigge i den ordbog? Jeg har ikke brugt den i 14 år. Ca. en måned efter hans død, sker der noget andet. Jeg ligger på siden i min seng med min gamle sorte hunkat i arm, som ligger og spinder. Kl. er vel omkring 12!! Er lige ved at falde i søvn, men kan høre min spindende kat hele tiden, da jeg mærker en tå nusse mig under min venstre for, og en blid hånd holder mig på venstre side ved maven. Dejligt rart, tænker jeg, (kunne mærke hvem det var). MEN HOV! I was supposed to be alone? Hører så min mands stemme sige "I knew I could reach you, 'cause you ARE psychic". Lå så i et par minutter og nød at han var kommet tilbage. Vender mig så om, og ser ham som han så ud, bare utrolig bleg - næsten hvid i ansigtet. Han kigger ikke på mig, men over mod vinduet. Efter et minuts tid siger jeg så "will you stay with me?" - og PUFF - VÆK VAR HAN! Typisk - han var ikke til at holde fast!! Mine venner siger, jeg bare har drømt, men det var en helt anden fornemmelse end at drømme - ligesom en ting midt imellem! Da jeg så kommer til England i slutningen af november, har min svigermor arrangeret en Clairvoiant til en reading. Vidste ikke rigtig om jeg turde, ej heller om jeg troede på det, men jeg sprang ud i det. Den synske dame kommer med en buket blomster - 5 røde roser, lidt hvidt og en fresia (hans mors yndlingsblomst) - og giver mig den første, og fortæller at hun har haft min mand i "røret" de sidste tre dage, da han ville være sikker på hun nu også tog afsted til denne seance, og at hun skulle give mig den første rose, én + fresiaen til hans mor som så ville vide, hvem der skulle have de sidste tre. Jo det måtte være til hans tre søstre. Dér blev jeg meget berørt! Jeg fortæller så damen til sidst om min oplevelse derhjemme, hvor han kom på besøg, om det var min mand - eller om jeg bare havde drømt. Jo - han var dér. sagde hun. Han vil ikke komme tilbage på den måde igen, men vil blive ved med at flytte rundt på tingene! Det kan du godt sige til ham, at det skal han ikke bryde sig om, da jeg har svært ved at finde tingene i forvejen haha. Hvad synes i om min historie/oplevelse? Er jeg blevet rablende skør - eller? Hilsen Barbara
|